AI-tema: Udstilling om kunstig intelligens
Måske har du allerede hørt en masse om det i medierne. Men debatten om Kunstig Intelligens (AI) vokser, i takt med at der kommer flere kunstigt intelligente digitale assistenter såsom ChatGPT, Bard og Gemini på markedet. Nogle hylder AI som det næste store teknologiske fremskridt på størrelse med bogtrykkekunsten, dampmaskinen eller internettet, andre frygter at udviklingen kan få uoverskuelige konsekvenser for arbejdsmarkedet, kulturlivet og endda vores demokrati.
På Greve Bibliotek kører vi hele april en udstilling i biblioteksrummet, hvor vi sætter fokus på Kunstig Intelligens – i samarbejde med maskinerne selv!
Vi har spurgt ChatGPT, hvilke sandsynlige forandringer af vores samfund udviklingen af AI vil føre med sig - både fordele og ulemper. Dernæst har vi bedt en anden AI, billedprogrammet MidJourney, om at illustrere scenarierne. Resultatet er blevet en udstilling, du kan se på Greve Bibliotek fra i dag og hele måneden ud.
Lyt også til afsnit #19 af Greve Biblioteks Podcast, hvor vi snakker med formidler og kunstner Andreas Refsgaard om fænomenet, og ser lidt på computergenereret kunst.
Klik her og lyt til afsnit #19