Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:30
Pris
25 kr.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Voksenarrangementer

Litterær vandring: Grundtvig

06.06.24
Tag med på litterær vandring, hvor vi kredser om ”Grundtvig” i litteraturen, sammen med en litteraturformidler fra Greve Bibliotek, der undervejs vil læse højt fra udvalgte tekster.

I maj og juni har Danmarks Radio i samarbejde med de danske biblioteker fokus på NFS Grundtvig og hans betydning for Danmark. Grundtvigs tanker er en indgroet del af vores liv i skoler, i kirker, på højskoler, i folketinget og på bibliotekerne og mange andre steder.

Denne litterære vandring vil have fokus på disse aftryk i nyere, gode skønlitterære tekster - og afholdes dagen efter Grundlovsdag, som markerer vedtagelsen af den danske grundlov.

Vi mødes udenfor Greve Bibliotek ved fyraftenstid, torsdag d. 6. juni kl. 16, og går en udvalgt rute og kommer tilbage igen ca. 17.30. Undervejs holdes pauser, hvor litteraturformidleren læser højt fra passende tekster.

Igennem litteraturen vil vi lade os gennemstrømme af almenmenneskelige følelser som fx svigt, afmagt, optimisme og sammenhold. Undervejs er der mulighed for at tale sammen om, hvad tekstuddragene og omgivelserne gør ved os, eller blot at mærke efter i kroppen i stilhed, imens vi går videre.

Turen vil være på lidt over 3 kilometer, så du skal kunne tilbagelægge sådan en strækning i roligt tempo for at deltage. Husk de gode sko, drikkelse og spiseligt ved behov.